1

Svendborg Andels-Boligforening opkræver huslejen månedsvis. Huslejen skal altid betales den 1. (eller førstkommende hverdag herefter) i en måned.

Det er selvsagt meget vigtigt at du betaler din husleje rettidigt. Hvis ikke du betaler huslejen, risikerer du i sidste ende at miste din bolig.

Det kan derfor være en rigtig god ide at tilmelde huslejebetalingen til automatisk betaling.

Der indgås IKKE afdragsordninger på huslejerestancer.

Rykkerprocedure

Hvis en lejer i Svendborg Andels-Boligforening ikke betaler huslejen rettidigt, fremsender Boligforeningen 1. rykker - en såkaldt påkravsskrivelse - og opkræver samtidig et gebyr på 281,- kr.

Hvis lejeren stadigvæk ikke betaler huslejen, sender Boligforeningen efter cirka 15 dage et brev, hvor lejekontrakten ophæves, og lejeren får nu tre dage til at fraflytte lejemålet.

Hvis lejeren ikke fraflytter lejemålet og afleverer nøglerne, starter Boligforeningen nu en sag ved fogeden. Dette sker typisk efter cirka yderligere en uge. En fogedsag vil normalt ende med, at lejeren sættes ud.